{"id":480,"date":"2026-05-20T08:12:53","date_gmt":"2026-05-20T08:12:53","guid":{"rendered":"https:\/\/andersenhojskole.dk\/?p=480"},"modified":"2026-05-20T08:23:07","modified_gmt":"2026-05-20T08:23:07","slug":"hoejskolen-der-fik-en-islandsk-by-til-at-genopstaa","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/andersenhojskole.dk\/ja\/hoejskolen-der-fik-en-islandsk-by-til-at-genopstaa\/","title":{"rendered":"H\u00f8jskolen der fik en Islandsk by til at genopst\u00e5"},"content":{"rendered":"\n
\"\"
Flateyri set fra oven.
Steinninn, CC BY-SA 4.0 https:\/\/creativecommons.org\/licenses\/by-sa\/4.0<\/a>, via Wikimedia Commons<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

K\u00e6re l\u00e6ser,

Det er l\u00e6nge siden, jeg har delt en opdatering om hvordan tingene skrider frem, men projektet er i fuld gang, og der er sket meget bag facaden. Jeg har samlet et team bag mig, f\u00f8rt lange samtaler med mennesker der ved noget om h\u00f8jskoler og forretning, og jeg planl\u00e6gger nu en rejse til Japan til sommer for at drive projektet videre. Mere om alt det kan jeg f\u00f8rst r\u00f8be mere om senere. I dag vil jeg dele noget, der har inspireret mig mere end noget andet i den seneste tid.

I slutningen af april 2026, sad jeg overfor Lisbeth Trinskj\u00e6r. Formanden for Folkeh\u00f8jskolernes Forening i Danmark (FFD), en af de mest erfarne stemmer i dansk h\u00f8jskoleliv. Vi talte om mit projekt med Andersen H\u00f8jskole, og jeg fik mere med hjem fra det m\u00f8de, end jeg havde regnet med. Og til sidst i den samtale, n\u00e6sten i forbifarten, fik jeg at vide; du b\u00f8r kigge p\u00e5 det, der sker p\u00e5 h\u00f8jskolen i Island\u2026

Jeg vidste ikke engang, at der fandtes en h\u00f8jskole i Island. Men jeg fulgte tippet, og gravede mig igennem adskillige islandske og norske artikler og hjemmesider (dog via automatisk overs\u00e6ttelse), og samlede langsomt billedet af, hvad der faktisk var sket i den lille by i Islands Vestfjorde. Det jeg fandt, forbl\u00f8ffede mig! Dette er historien om en by, der var ved at forsvinde, og en h\u00f8jskole, der vendte det hele.<\/p>\n\n\n\n

I de islandske Vestfjorde<\/h3>\n\n\n\n

I en af de mest isolerede egne i et land, der i forvejen ligger langt fra alt, ligger den lille by Flateyri. Byen blev grundlagt i 1792 og har dybe r\u00f8dder som hvalfangst- og fiskeriby, placeret helt ud til fjorden mellem stejle fjelde og omgivet af en natur, der er lige s\u00e5 smuk, som den er n\u00e5desl\u00f8s.[10]<\/sup><\/p>\n\n\n\n

I mange \u00e5rtier har Flateyri v\u00e6ret udfordret af befolkningstilbagegang. Det er en historie, man genkender fra mange mindre samfund i den industrialiserede verden: Folk f\u00e5r f\u00e6rre b\u00f8rn, og de unge, der vokser op, s\u00f8ger mod de st\u00f8rre byer. Men for Flateyri var fort\u00e6llingen langt mere ekstrem end den g\u00e6ngse.<\/p>\n\n\n\n

Da tiden stod stille<\/strong><\/h3>\n\n\n\n

Da byen var p\u00e5 sit h\u00f8jeste i 1964, boede der 550 indbyggere. Men alt \u00e6ndrede sig den 13. januar 1995, da et voldsomt sneskred styrtede ned over byen og tog 20 menneskeliv.[1]<\/sup> Det var et slag, som Flateyri aldrig helt kom sig over. Familierne s\u00f8rgede, og mange af dem, der var tilbage, begyndte stille og roligt at pakke deres liv sammen og flytte v\u00e6k. Modl\u00f8sheden bed sig fast, og i 2017 var der blot 217 registrerede indbyggere tilbage.<\/p>\n\n\n\n

For en stund s\u00e5 det ud til, at Flateyri var p\u00e5 vej til at lukke og slukke. Byen var i fare for at forsvinde fra landkortet og ende som en parentes i historieb\u00f8gerne; et sted, man talte om i datid. Men midt i denne stilstand kom en gruppe mennesker med et forslag, der ved f\u00f8rste \u00f8jekast virkede b\u00e5de radikalt og n\u00e6rmest umuligt: En h\u00f8jskole skulle redde byen.<\/p>\n\n\n\n

Id\u00e9en der vakte byen<\/strong><\/h3>\n\n\n\n

Id\u00e9en om en h\u00f8jskole begyndte at tage form allerede i 2016 hos en gruppe p\u00e5 ca. 30 lokale ildsj\u00e6le, der samlede sig om projektet.[9]<\/sup> De delte en erkendelse af, at hvis byen skulle overleve, kunne man ikke l\u00e6ngere kun l\u00e6ne sig op ad fiskeriet. Der var brug for nye grunde til, at folk skulle v\u00e6lge at bos\u00e6tte sig i fjorden.<\/p>\n\n\n\n

Svaret fandt de i den danske h\u00f8jskoletradition. Gruppen var overbevist om, at netop denne skoleform kunne bringe livet, energien og ikke mindst de unge mennesker tilbage til byen. Visionen var at v\u00e6kke byens slumrende potentiale til live. I stedet for at se byen fortsat skrumpe ind, ville de vende udviklingen og bruge det, der allerede var der.<\/p>\n\n\n\n

Man forestillede sig et studiemilj\u00f8, hvor eleverne flyttede ind i helt almindelige huse som genboer til de lokale fiskere, og hvor byens eksisterende faciliteter, den gamle redningsstation, forsamlingshuset og den lokale sv\u00f8mmehal, blev vakt til d\u00e5d som skolens lokaler. Men det vigtigste klassev\u00e6relse skulle v\u00e6re selve den r\u00e5, arktiske natur udenfor. Tanken var at g\u00f8re selve landsbyen Flateyri til \u00e9t stort, \u00e5bent campus, hvor skolen og byen smeltede sammen. For gruppen gav id\u00e9en s\u00e5 dyb mening, at den radikale tanke hurtigt blev til en uomg\u00e6ngelig n\u00f8dvendighed.<\/p>\n\n\n\n

Projektet fik for alvor luft under vingerne i februar 2017, hvor gruppen m\u00f8dtes og holdt stiftende generalforsamling for det, der skulle blive til H\u00f8jskolen p\u00e5 Flateyri, eller p\u00e5 islandsk L\u00fd\u00f0sk\u00f3linn \u00e1 Flateyri.[2]<\/sup> M\u00e5let var klart: Flateyri skulle ikke l\u00e6ngere v\u00e6re en by, man rejste fra, men en by, man rejste til.<\/p>\n\n\n\n

H\u00f8jskolerne er i grunden et nordisk f\u00e6nomen, med r\u00f8dder i N.F.S. Grundtvigs filosofi fra det 19. \u00e5rhundrede. P\u00e5 Island har det aldrig fundet fodf\u00e6ste p\u00e5 samme m\u00e5de.[9]<\/sup> Det bet\u00f8d i praksis, at islandske unge i \u00e5rtier tog til Danmark for at opleve h\u00f8jskolelivet. Som rektor Ingibj\u00f6rg Gu\u00f0mundsd\u00f3ttir formulerede det (oversat): “P\u00e5 Island har vi en lang tradition for unge mennesker, der s\u00f8ger uddannelse p\u00e5 folkeh\u00f8jskoler. “Bare ikke herhjemme.” [1]<\/sup><\/em><\/p>\n\n\n\n

Kommunen gik forrest med direkte finansiel st\u00f8tte, gratis faciliteter og garanti for skolens drift i det f\u00f8rste skole\u00e5r. Fonde, foreninger og lokale virksomheder fulgte efter. Og mere end 80 enkeltpersoner meldte sig som faste m\u00e5nedlige bidragydere, kaldet “Hollvinir” (venner af skolen); mennesker der troede p\u00e5 projektet og ville v\u00e6re med til at g\u00f8re det muligt.[13]<\/sup> Finansieringen kom ikke fra \u00e9n enkelt donor, men fra et bredt netv\u00e6rk af mennesker, institutioner og virksomheder, der hver is\u00e6r lagde et stykke til fundamentet.<\/p>\n\n\n\n

H\u00f8jskolen \u00e5bner<\/strong><\/h3>\n\n\n\n

Med finansieringen p\u00e5 plads kunne H\u00f8jskolen allerede \u00e5bne d\u00f8rene i efter\u00e5ret 2018 med 32 studerende, under ledelse af skolens f\u00f8rste rektor, Helena J\u00f3nsd\u00f3ttir.[3]<\/sup> I en landsby med blot 217 indbyggere gjorde det en forskel i gadebilledet, der kunne m\u00e6rkes fra dag \u00e9t.<\/p>\n\n\n\n

Succesen gav hurtigt genlyd. Allerede i juni 2019, et \u00e5r efter \u00e5bningen, vedtog det islandske parlament landets f\u00f8rste lov om folkeh\u00f8jskoler. Det var en formel anerkendelse af, at skoleformen nu h\u00f8rte hjemme p\u00e5 Island, at den tjener et vigtigt socialt form\u00e5l, og at den fortjener stabil statslig finansiering.[5]<\/sup><\/p>\n\n\n\n

Behovet havde Ingibj\u00f6rg Gu\u00f0mundsd\u00f3ttir, der overtog som rektor i juni 2019, formuleret klart (oversat fra islandsk): “Det har manglet noget for dem, der ikke er helt sikre p\u00e5, hvad de n\u00e6ste skridt er, eller som \u00f8nsker at tage en pause fra traditionel uddannelse. Og dette opfylder p\u00e5 en eller anden m\u00e5de fuldst\u00e6ndigt det behov.”<\/em>[1]<\/sup><\/p>\n\n\n\n

Efter tre \u00e5r i drift havde omkring 90 personer gennemf\u00f8rt uddannelsen. Af de f\u00f8rste hold valgte en tredjedel at blive boende i Flateyri eller vende tilbage. De stiftede familier, startede virksomheder og slog sig ned i byen; og gennemsnitsalderen, der i \u00e5revis var steget, begyndte at falde. \u00c5rgangen 2021 satte rekord i antal nyf\u00f8dte.[1]<\/sup> Byen var igen begyndt at vokse.<\/p>\n\n\n\n

Det skabte et nyt problem: pludselig var der ikke nok boliger. I 2021 annoncerede den islandske stat et bidrag p\u00e5 134 millioner islandske kroner til opf\u00f8relsen af 14 nye studieboliger. De f\u00f8rste nye boliger i Flateyri siden 1997. Katr\u00edn Mar\u00eda G\u00edslad\u00f3ttir, der i maj 2021 tiltr\u00e5dte som skolens tredje rektor, kaldte det historisk (oversat fra islandsk): “Dette er ikke bare et k\u00e6mpe skridt for skolen. Det er et skridt for hele landsbyen.”<\/em> [6]<\/sup><\/p>\n\n\n\n

\"\"
Hovedgaden i Flateyri.
Christian Bickel fingalo, CC BY-SA 2.0 DE https:\/\/creativecommons.org\/licenses\/by-sa\/2.0\/de\/deed.en<\/a>,
via Wikimedia Commons<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Livet p\u00e5 Flateyri h\u00f8jskole i dag<\/strong><\/h3>\n\n\n\n

I dag ledes skolen af rektor Margr\u00e9t Gauja Magn\u00fasd\u00f3ttir, der tiltr\u00e5dte i begyndelsen af 2025, og modtager studerende p\u00e5 to \u00e5rlige hold med plads til omkring 26-30 per hold.[11]<\/sup> Som h\u00f8jskole er der ingen eksamener, ingen karakterer og ingen afleveringer. I stedet er hverdagen bygget op om f\u00e6llesskabet: studerende lever og l\u00e6rer side om side, deler m\u00e5ltider og hverdagen med hinanden og med byens indbyggere.<\/p>\n\n\n\n

Undervisningen foreg\u00e5r ikke kun inden for skolens egne v\u00e6gge. Det prim\u00e6re lokale ligger p\u00e5 anden sal i byens gamle kooperativ, men i praksis er hele landsbyen klassev\u00e6relse, hos lokale virksomheder, p\u00e5 b\u00e5de, i fiskerivirksomheder, i k\u00f8kkener, stalde og skove, og ikke mindst i den vestislandske natur, der omgiver Flateyri p\u00e5 alle sider. Skolen tilbyder et bredt udvalg af kortere kurser af en til to ugers varighed, hver med sin egen specialistunderviser;en tagselvretsbuffet af fag henover skole\u00e5ret.<\/em> [10]<\/sup><\/p>\n\n\n\n

Hvad mange elever siden har beskrevet som det mest v\u00e6rdifulde er ikke kun det faglige; det er venskaberne, netv\u00e6rket og erkendelsen af egne styrker, som et \u00e5r i t\u00e6t f\u00e6llesskab giver mulighed for.[10]<\/p>\n\n\n\n

I november 2025 blev skolens fremtid yderligere sikret med en tre\u00e5rig driftsaftale med det islandske undervisningsministerium. Undervisningsminister Gu\u00f0mundur Ingi Kristinsson, der if\u00f8lge ministeriet bes\u00f8gte skolen ved skole\u00e5rets \u00e5bning sammen med Islands pr\u00e6sident Halla T\u00f3masd\u00f3ttir, udtalte i den forbindelse (oversat fra islandsk): “I H\u00f8jskolen p\u00e5 Flateyri udf\u00f8res et vigtigt arbejde med at styrke de studerende og \u00f8ge deres tro p\u00e5 egne evner. Skolen beriger mangfoldigheden i uddannelsessystemet med fokus p\u00e5 praktisk og oplevelsesorienteret l\u00e6ring.”<\/em> [8]<\/sup><\/p>\n\n\n\n

Driftsaftalen lagde siden grund for endnu et konkret skridt: i april 2026 k\u00f8bte skolen det gamle redningsstationshus i byen for 33 millioner islandske kroner; skolens f\u00f8rste egne bygning og det tydeligste tegn p\u00e5, at projektet er kommet for at blive.[12]<\/sup><\/p>\n\n\n\n

En case for fremtiden<\/strong><\/h3>\n\n\n\n

H\u00f8jskolen p\u00e5 Flateyri har vist, at en h\u00f8jskole kan v\u00e6re langt mere end et uddannelsestilbud; den kan fungere som en direkte katalysator for lokal fornyelse. Flateyri var en by i modvind, men h\u00f8jskolen vendte udviklingen ved at tiltr\u00e6kke nye beboere til. L\u00e6rere og studerende, hvoraf mange har valgt at sl\u00e5 sig ned permanent. Siden fulgte politisk og \u00f8konomisk opbakning, og skolen er i dag blevet den b\u00e6rende s\u00f8jle i lokalsamfundet.<\/p>\n\n\n\n

Det bekr\u00e6fter mig i, at Andersen H\u00f8jskole har et enormt potentiale. Japan har hundredvis af landdistrikter, der k\u00e6mper med pr\u00e6cis de samme udfordringer: tomme bygninger og en faldende befolkning. Her kan h\u00f8jskolemodellen v\u00e6re en del af l\u00f8sningen. Med H\u00f8jskolen p\u00e5 Flateyri har Island vist vejen, nu vil vi genskabe succesen i Japan.<\/p>\n\n\n\n

Vil du f\u00f8lge med eller bidrage til projektet, h\u00f8rer vi meget gerne fra dig p\u00e5 info@andersenhojskole.dk<\/strong>.<\/p>\n\n\n\n

Vil du l\u00e6se mere om h\u00f8jskolen p\u00e5 Flateyri, kan du bes\u00f8ge deres hjemmeside p\u00e5 lydflat.is<\/a><\/strong>.<\/p>\n\n\n\n

Kilder og videre l\u00e6sning:<\/strong>

[1] Sigr\u00fan Magn\u00fasd\u00f3ttir, “Folkeh\u00f8gskolen bidrar til mer b\u00e6rekraftig samfunn”, NLL.org, 3. august 2021. https:\/\/nll.org\/artikler\/folkehogskolen-bidrar-til-mer-baerekraftig-samfunn\/<\/a>

[2] “Stefna \u00e1 a\u00f0 opna l\u00fd\u00f0h\u00e1sk\u00f3la 2018”, Morgunbla\u00f0i\u00f0, 11. februar 2017.https:\/\/www.mbl.is\/frettir\/innlent\/2017\/02\/11\/stefna_a_ad_opna_lydhaskola_2018<\/a>

[3] “Vilja opna l\u00fd\u00f0h\u00e1sk\u00f3la \u00e1 Flateyri n\u00e6sta haust”, R\u00daV, 5. februar 2018.https:\/\/www.ruv.is\/frettir\/innlent\/vilja-opna-lydhaskola-a-flateyri-naesta-haust<\/a>

[4] “L\u00fd\u00f0sk\u00f3linn \u00e1 Flateyri”, Wikipedia.https:\/\/en.wikipedia.org\/wiki\/Flateyri_Folk_High_School<\/a>

[5] “L\u00fd\u00f0sk\u00f3linn \u00e1 Flateyri”, BB.is, 16. august 2019.https:\/\/bb.is\/2019\/08\/lydskolinn-a-flateyri\/<\/a>

[6] “Fyrstu n\u00fdbyggingarnar \u00e1 Flateyri s\u00ed\u00f0an 1997”, R\u00daV, 11. september 2021.https:\/\/www.ruv.is\/frettir\/innlent\/2021-09-11-fyrstu-nybyggingarnar-a-flateyri-sidan-1997<\/a>

[7] “Vilja fj\u00f6lga nemendum og a\u00f0 Flateyri ver\u00f0i l\u00fd\u00f0sk\u00f3la\u00feorp”, R\u00daV, 7. december 2021.https:\/\/www.ruv.is\/frettir\/innlent\/2021-12-07-vilja-fjolga-nemendum-og-ad-flateyri-verdi-lydskolathorp<\/a>

[8] “Langt\u00edmasamningur vi\u00f0 L\u00fd\u00f0sk\u00f3lann \u00e1 Flateyri”, Stj\u00f3rnarr\u00e1\u00f0i\u00f0, 28. november 2025.https:\/\/www.stjornarradid.is\/efst-a-baugi\/frettir\/stok-frett\/2025\/11\/28\/Langtimasamningur-vid-Lydskolann-a-Flateyri\/<\/a>

[9] “Hver er saga l\u00fd\u00f0sk\u00f3la \u00e1 \u00cdslandi?”, Fr\u00e6.is, 17. december 2018.https:\/\/gatt.frae.is\/2018\/hver-er-saga-lydskola-a-islandi\/<\/a>

[10] “Um L\u00fd\u00f0sk\u00f3lann \u00e1 Flateyri”, L\u00fd\u00f0sk\u00f3linn \u00e1 Flateyri.https:\/\/lydflat.is\/skolinn\/<\/a>

[11] “Margr\u00e9t Gauja tekur vi\u00f0 L\u00fd\u00f0sk\u00f3lanum \u00e1 Flateyri”, V\u00edsir.is.https:\/\/www.visir.is\/g\/20252675966d\/margret-gauja-tekur-vid-lydskolanum-a-flat-eyri<\/a>

[12] “L\u00fd\u00f0sk\u00f3linn \u00e1 Flateyri keypti h\u00fasn\u00e6\u00f0i undir sk\u00f3lann”, BB.is, april 2026.https:\/\/bb.is\/2026\/04\/lydskolinn-a-flateyri-keypti-husnaedi-undir-skolann\/<\/a>

[13] “Styrktara\u00f0ilar”, L\u00fd\u00f0sk\u00f3linn \u00e1 Flateyri.https:\/\/lydflat.is\/styrktaradilar\/<\/a><\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

K\u00e6re l\u00e6ser, Det er l\u00e6nge siden, jeg har delt en opdatering om hvordan tingene skrider frem, men projektet er i fuld gang, og der er sket meget bag facaden. Jeg har samlet et team bag mig, f\u00f8rt lange samtaler med mennesker der ved noget om h\u00f8jskoler og forretning, og jeg planl\u00e6gger nu en rejse til Japan til sommer for at drive projektet videre. Mere om alt det kan jeg f\u00f8rst r\u00f8be mere om senere. I dag vil jeg dele noget, der har inspireret mig mere end noget andet i den seneste tid. I slutningen af april 2026, sad jeg overfor Lisbeth Trinskj\u00e6r. Formanden for Folkeh\u00f8jskolernes Forening i Danmark (FFD), en […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":484,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"inline_featured_image":false,"footnotes":""},"categories":[10],"tags":[],"class_list":["post-480","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-ikke-kategoriseret-da"],"aioseo_notices":[],"aioseo_head":"\n\t\t\n\t\n\t\n\t\n\t\n\t\n\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t