Kære læser – tak fordi du vil læse mit første nyhedsindlæg her på hjemmesiden.

Jeg forventer at bruge denne side til at dele indlæg relateret til projektet om Andersen Højskole. Her vil jeg skrive om Danmark og Japan, samfundsforhold og højskolebevægelsen – og om, hvordan alt dette har relevans for drømmen om at bringe en dansk højskole til Japan.

Samtidig vil jeg løbende fortælle, hvor projektet står lige nu, hvilke skridt der er undervejs, og hvor vi forhåbentlig er på vej hen.

Jeg skriver “vi” – men lige nu er det faktisk bare mig. Jeg håber dog, at mange nye samarbejdspartnere snart vil blive en del af rejsen.

Min baggrund for at starte dette projekt

Den 10. oktober 2025 sagde jeg mit job op i Social- og Boligstyrelsen for at forfølge en drøm; en drøm jeg har gået med længe: drømmen om at starte en højskole i Japan.

Drømmen og ideen har været længe om at tage form og bygger på mange ting, den mest skelsættende katalysator har nok været min beslutning om at starte på at lære japansk tilbage i marts 2020. På det tidspunkt var jeg studerende på mit sidste semester på bacheloruddannelsen i statskundskab og jeg var i fuld gang med at skrive min afhandling. Fra den ene dag til den anden var Danmark gået i corona-lockdown, og pludselig stod al fritidsaktivitet stille.

Jeg besluttede, at hvis jeg skulle være derhjemme, så ville jeg lære noget nyt.
Og jeg havde længe syntes, at japansk sprog og kultur var noget helt særligt.
Så jeg begyndte at lære japansk.

Første skridt mod Japan

Det startede stille og roligt med Duolingo app’en – men lidt efter lidt blev jeg mere og mere grebet af sproget og kulturen. Jo mere jeg lærte, jo mere fascineret blev jeg.

Jeg faldt for japanernes høflighed, ordentlighed og seriøsitet, samtidig med den frihed, de udviser for – til tider – at være særdeles mærkelige, skøre og anderledes. Hvis du kender japansk popkultur, comedy eller gameshows, ved du nok, hvad jeg mener.

Jeg blev dybt optaget af samfundet, menneskene, kunsten, arkitekturen, maden, naturen, historien… På et tidspunkt nåede jeg et point of no return: Jeg besluttede at jeg skulle blive flydende til japansk!

Så jeg begyndte at bruge endnu mere tid på at lære sproget – hver eneste dag – ikke kun via apps, men også gennem bøger, flashcards, tv-serier, musik og podcasts.

Udveksling i Tokyo

To år senere læste jeg et halvt år på Waseda University i Tokyo.
Det blev en af de bedste oplevelser i mit liv.

Jeg boede sammen med mennesker fra hele verden, som alle delte spændingen for Japan – og det var en kæmpe sejr, at jeg allerede kunne klare mig fint på japansk. Opholdet gav mig venskaber, indsigter og oplevelser, som jeg stadig bærer med mig.

Da jeg tog hjem, vidste jeg én ting med sikkerhed:

Jeg skulle tilbage til Japan og jeg skulle arbejde med Japan. Punktum.

Spørgsmålet var bare – hvornår og hvordan?

“Hvad nu hvis…?”

Efter studiet tog jeg et fuldtidsjob i Danmark.

Men sideløbende begyndte idéen om en dansk højskole i Japan så småt at tage form. Først som en løs tanke – en “hvad-nu-hvis?”-drøm – men i stedet for at forsvinde blev den ved med at vende tilbage.

Hvor andre drømme plejer at falme igen hang denne ved – lige meget hvor meget jeg prøvede at skyde den ned med rationel selvkritik. Og lidt efter lidt kom den til at fylde mere og mere. Til sidst så meget, at jeg var nødt til at undersøge, om den faktisk kunne blive til virkelighed. Jeg begyndte at spørge mig selv:
Ville nogen overhovedet være interesserede i en højskole i Japan?

Svaret syntes at være ja. Interessen for Japan boomer i Danmark – og hver gang jeg delte tanken med folk, lød svaret:

“Det lyder fantastisk – det ville jeg selv overveje! … hvis det var en ting”

Samtidig lyder det også fra de danske højskoler at antallet af japanske elever har været støt stigende de seneste år. Derudover findes der allerede et lille antal japanske højskoler i Japan – dog udelukkende rettet mod japanere. Men det rejser så spørgsmålet om det ikke også kunne lade sig gøre at skabe en højskole for både danskere og japanere.

Det gav mig mod på at undersøge videre. Jeg spurgte også mig selv:
“Ville det ikke være alt for besværligt at bygge op? Og for svært at skaffe faciliteterne?”

Her viser svaret sig at være, nemmere end man skulle tro. Jeg har brugt meget tid på at opbygge et netværk blandt mennesker, der arbejder med Japan – både i erhvervsliv, kultur og højskoleverdenen. Og jeg har mødt stor interesse for idéen. Mange andre har faktisk selv tænkt tanken før – men der har manglet en katalysator. Så jeg tænkte, hvorfor så ikke bare komme i gang?

Samtidig ved jeg, at de – på den anden side af kloden – i Japan netop står og venter på denne type projekt.

Initiativet taler nemlig direkte ind i en af Japans store samfundsudfordringer: Japan har en aldrende befolkning, faldende tilflytning til landdistrikterne, millioner af forladte huse og tusindvis af tomme skolebygninger. Mens Danmarks udfordringer med “udkantsområder” er mærkbare, er situationen i Japan næsten ude af proportioner. Derfor arbejder de aktivt med initiativer, der kan tiltrække mennesker, skabe liv og økonomi, og give mening og fællesskab i små lokalsamfund. Her passer en dansk højskole perfekt ind denne strategi.

Der er stor åbenhed over for samarbejde, kulturudveksling og nye ideer. Og når der nu allerede findes en masse tomme skolebygninger, som blot mangler nyt formål – så melder spørgsmålet sig næsten selv: Hvorfor ikke en højskole?

Og nu…

Til sidst måtte jeg bare sætte mig ned og researche en aften, da jeg kom hjem fra arbejde. Én aften blev til mange, og da jeg kunne se, at idéen faktisk kunne lade sig gøre, begyndte jeg at lægge en konkret plan. Jeg begyndte at tale med folk, lave en hjemmeside, danne netværk, finde inspiration – og projektet fik arbejdstitlen “Andersen Højskole”.

På et tidspunkt stod det klart: Hvis det her skal blive til noget, så skal jeg også turde satse. Så jeg tog springet – sagde mit job op – og besluttede at arbejde på projektet fuld tid. For hvis drømmen skal blive til virkelighed, så skal de også have et ægte forsøg.


Andersen Højskole er nu på vej fra idé til virkelighed. Tak fordi du følger med. Hvis du har lyst til at dele tanker, stille spørgsmål eller måske endda bidrage med viden, partnerskab eller sparring, så hører jeg meget gerne fra dig. Du kan række ud her eller send mig en mail direkte via frederik@andersenhojskole.dk.