Navnet H.C. Andersen vækker genklang fra Odense til Tokyo, men hvordan passer hans eventyrlige univers ind i en moderne højskolekontekst? Og så i Japan?
For os er navnet ikke bare en historisk reference, men et løfte om nysgerrighed og dannelse på tværs af landegrænser. Her forklarer vi tankerne bag valget, og hvorfor netop Andersen er den rette døråbner for et dansk-japansk kulturmøde.
Oplysningstiden og Romantikken; Grundtvig og Andersen
Ligesom N.F.S. Grundtvig levede H.C. Andersen i romantikken, perioden efter oplysningstiden, hvor nye forestillinger om mennesket, fællesskabet og nationen tog form. Begge byggede videre på oplysningstidens idealer, men de gjorde det på en ny måde. I stedet for udelukkende at betone fornuft og rationalitet, forbandt de oplysning med følelse, fantasi, tro og det levede liv.
Ligesom Grundtvig var H.C. Andersen instrumental i at forme danskernes intellektuelle og åndelige frisættelse gennem de fortællinger, han skrev, og det liv, han levede. I H.C. Andersens fortællinger kredser han om temaer som fantasi og nysgerrighed, modet til at være anderledes, empati for den svage og outsideren samt åbenhed over for verden og det fremmede. Hans historier inviterer læseren til at se mennesket bag facaden og til at forstå livet i al dets sårbarhed, skønhed og kompleksitet.
To perspektiver på dannelsesbegrebet
I Grundtvig og Andersens tid bevægede Danmark sig fra enevælde mod folkestyre, og Grundtvig var særligt optaget af, at almindelige mennesker skulle kunne deltage aktivt i det nye demokrati. På dette tidspunkt havde mange danskere begrænset adgang til formel uddannelse, og deres horisont rakte ofte kun til hjemstavnen. Med udvidede politiske rettigheder blev det derfor vigtigt at styrke fællesskabet og skabe en fælles identitet; en opgave, som højskolen skulle bidrage til.
For Grundtvig handlede dannelse grundlæggende om, at mennesket skulle vækkes til liv og blive bevidst om sig selv som en del af et større fællesskab. Dannelse var ikke noget, man kunne læse sig til alene, men noget, der opstod gennem samtale, sang, fortælling og deltagelse i det folkelige liv. Målet var at styrke livsmod, ansvar og evnen til at tage del i samfund og demokrati.
Samtidig havde H.C. Andersen et beslægtet, dannelsesideal i form af dannelsesrejsen. En stor del af sit liv tilbragte han på rejse, hvor han bevægede sig på tværs af lande, kulturer og livsformer. For H.C. Andersen var det gennem rejsen og mødet med andre mennesker og kulturer, at man oplevede verden i dens mangfoldighed og fik indsigt i både livet og sig selv. Rejsen var ikke blot en fysisk bevægelse, men også en læring i at navigere i nye normer, sprog og sociale koder.
Hvorfor Andersen Højskole i Japan?
Grundtvigs slogan for højskolen var “Skolen for livet”. H.C. Andersen skrev: “At rejse er at leve.” Disse to udsagn indkapsler essensen af deres respektive tilgange til dannelse. Grundtvigs højskole skulle danne hele mennesket og gøre dem i stand til at indgå i fællesskaber og i samfundet. For H.C. Andersen var dannelsen knyttet til mødet med verden, det fremmede og det ukendte, hvor undring, erfaring, følelse og fantasi fik plads. Rejsen blev et billede på menneskets livslange udvikling og mødet med verden; en forudsætning for både selvforståelse og kreativ udfoldelse.
Hvor Grundtvig lærte os værdien af at høre til, lærte Andersen os nødvendigheden af at kigge ud mod nye horisonter, og han gav os modet til at drage ud. Man kan sige, at Grundtvig gav os fællesskabet at stå i, mens Andersen viste os verden at gå ud i.
Derfor giver det god mening, at en dansk højskole i Japan bærer navnet Andersen Højskole. Et navn, der inviterer til eventyr, nysgerrighed og opdagelse. Et sted, hvor mennesker kan mødes på tværs af kulturer og skabe nye fortællinger sammen. Her vil vi vise danskere et japansk perspektiv på verden og japanere et dansk perspektiv på verden. Gennem dette møde kan der opstå et større udsyn og en dybere indsigt i livet, præcis i H.C. Andersens ånd.
Navnet er også et strategisk valg, fordi H.C. Andersen er blandt de mest velkendte danske forfattere i verden. Særligt i Japan er han en af de danske kulturpersonligheder, som befolkningen allerede kender og respekterer. Det gør hans fortællinger til en fælles kulturel reference, og navnet Andersn Højskole til et meningsfuldt og genkendeligt brand, både i Danmark, Japan og internationalt.
Med Andersen som navnet og Japan som rammen vil højskolen være et sted for nysgerrighed, kulturel udveksling og personlig udvikling.
– et fællesskab, hvor eventyrlyst og dannelse går hånd i hånd, i H.C. Andersens ånd.