
Vil du være med til at skabe den dansk-japanske højskole i Japan?
Andersen Højskole arbejder på at etablere en dansk-japansk international højskole i Japan. Vi er i dialog med japanske kommuner om at overtage en nedlagt skolebygning og omdanne den til en højskole, der skal bidrage til den lokale revitalisering af området. Vi søger frivillige, der har lyst til at være med til at forme projektets identitet og retning fra begyndelsen.
Vi søger især folk med interesse eller erfaring inden for:
- Video og redigering
- Grafisk design og visuelt indhold
- SoMe og content creation
- Tekst, kommunikation og branding
- Webudvikling og hjemmeside
- Research og fondssøgning
Det kan være dig, der studerer medievidenskab, multimediedesign, kommunikation, japanstudier eller noget helt andet der passer ind. Eller dig, der har erfaring inden for højskoleverden, enten som elev eller med arbejdserfaring. Det vigtigste er engagement og lyst til at bidrage aktivt.
Arbejdet foregår fleksibelt i din fritid via en fælles WhatsApp-gruppe, hvor vi koordinerer opgaver og holder møde hver søndag. Du vælger selv hvilke opgaver du byder ind på, men vi forventer at du følger med i gruppen, responderer når der er noget der kræver din stillingtagen, og prioriterer at deltage i møderne. Vi lægger også vægt på det sociale og planlægger at samles fysisk en gang imellem.
Som frivillig får du:
- Erfaring med opbygningen af et spændende internationalt uddannelsesprojekt
- Mulighed for at sætte dit præg på et brand fra starten
- Et netværk af kreative og engagerede mennesker med interesse for kulturmødet mellem Danmark og Japan
- Erfaring der skiller sig ud på CV’et
- Mulighed for på sigt at blive en del af projektet on-site i Japan
Udfyld formularen herunder og fortæl lidt om dig selv og hvad du kan bidrage med.
Deadline: Formularen er åben indtil vi har samlet det rette hold.
