Om os

Vores Mission

Andersen Højskole er et projekt i udvikling, der arbejder for at etablere en dansk-japansk folkehøjskole i Japan – et sted, hvor unge fra Danmark, Japan og andre lande lever og lærer sammen i en fælles hverdag.

Vores udgangspunkt er den danske højskoleidé. Med afsæt i denne skoleform undersøger vi, hvordan den kan finde form i en japansk virkelighed og kultur.
Uden fokus på eksamener og karakterer lægger vi vægt på læring gennem dialog og fællesskab, hvor der er plads til at reflektere over livet, udvikle sig som menneske og indgå i relationer med andre.

Hvorfor i Japan?

Projektet tager afsæt i et møde mellem to behov. Mange danskere er nysgerrige på Japan og søger muligheden for at opleve kulturen tæt på, frem for at opleve landet som turist, hvor det ofte kan føles som at være i en turistboble med begrænset adgang til hverdagsliv og lokale relationer. Samtidig står mange japanske landdistrikter med velholdte skolebygninger, der ikke længere bruges – og med et ønske om nyt liv og nye fællesskaber.

Vi vil give en nedlagt japansk skole et nyt og værdigt formål som højskole og skabe et sted, hvor mennesker fra forskellige kulturer lever og lærer sammen i hverdagen, samtidig med at højskolen bidrager til lokal revitalisering ved at skabe arbejdspladser, liv og aktivitet lokalt.

Hvordan er højskolen tænkt?

Vores model er enkel: Et sammenhængende 11-ugers ophold, hvor deltagere fra Japan, Danmark og andre lande bor side om side og møder hinanden gennem undervisning, samtaler og fælles aktiviteter.

Dagen har en fast rytme med fælles måltider, morgensamling og valgfag, hvor undervisning og samvær hænger tæt sammen.

Samtidig bliver lokalsamfundet en aktiv del af højskolen. Lokale borgere inviteres ind som gæster og medundervisere, og området omkring skolen inddrages i undervisningen, så lokalsamfundet bliver en del af klasselokalet.

Undervejs afholder vi Open Campus-dage, hvor lokalsamfundet inviteres ind til fællesspisning, samtaler og fremvisning af elevernes projekter.

Organisation og formål

Vi arbejder for at etablere skolen som en selvejende non-profit organisation med japansk NPO-status. Et eventuelt overskud geninvesteres i undervisningen, faciliteterne og lokalsamfundet.

Skolen drives med et almennyttigt formål: at skabe et sted, hvor mennesker fra forskellige kulturer lever og lærer sammen, og hvor dannelse opstår gennem fællesskab, samtale og erfaring.

Med afsæt i Grundtvigs højskoletradition og inspiration fra H.C. Andersen ser vi mødet mellem mennesker og fortællinger som en central del af læringen.


Projektet er i opstartsfasen, og vi er i gang med at udvikle samarbejder i både Danmark og Japan. Vi søger kommunale partnere, faglige sparringspartnere og støtter og hører gerne fra jer, hvis I vil høre mere eller drøfte en mulig samarbejdsflade.

Brug vores kontaktformular: kontakt – eller skriv til os via:

info@andersenhojskole.dk


Frederik Sparre
Founder
frederik@andersenhojskole.dk
(+45) 23 25 23 79
(+81) 070 8540 7618

Andersen Højskole er et projekt skabt ud fra ønsket om at skabe en højskoleoplevelse i en unik kultursammensmeltning. Jeg tror at vi i Danmark og Japan har meget vi deler, men at vi samtidig har en masse vi kan lære af hinanden.

Mit navn er Frederik Sparre, og jeg står bag initiativet. Jeg brænder for at skabe rammer, hvor mennesker kan mødes, udvikle idéer og fordybe sig i både kunst, kultur og samfund.

Gennem Andersen Højskole ønsker jeg at samle partnere, undervisere og støtter, der deler visionen om at skabe et levende samlingspunkt mellem Danmark og Japan – et sted, hvor kultur, tradition og innovation mødes, og hvor nysgerrighed og dannelse får frit spil.

Hvis du har lyst til at bidrage, samarbejde eller blot høre mere, er du meget velkommen til at kontakte mig.

Andersen Højskole Fællesskabet

Andersen Højskole Fællesskabet er samlet om ét ønske: at se en højskole mellem Danmark og Japan blive til virkelighed. Her er mennesker fra Danmark, Japan og andre lande. De kender Japan eller højskolen indefra og bidrager med viden, netværk og sparring. Vi mødes jævnligt og følger projektets fremskridt sammen.

Emil Glahn
Medlem

Kandidat i Asienstudier (Japan) fra Københavns Universitet. Redaktør og medstifter af Tættere på Asien. Stor interesse for japansk litteratur og har hjulpet til med udgivelsen af Dazai Osamus ‘Uegnet som menneske’ (Kokon, 2025).

“Højskolen er en af Danmarks fineste institutioner. Modsat den obligatoriske skolegang så giver højskolen nogle andre rammer til uddannelse og dannelse i et selvvalgt projekt eller område – omkranset af et fantastisk fælleskab. Denne velbevarede danske institution vil jeg meget gerne være med til at introducere i Japan.”

Emil Glahn
Medlem

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua. Ut enim ad minim veniam, quis nostrud exercitation ullamco laboris nisi ut aliquip ex ea commodo consequat.

Duis aute irure dolor in reprehenderit in voluptate velit esse cillum dolore eu fugiat nulla pariatur. Excepteur sint occaecat cupidatat non proident, sunt in culpa qui officia deserunt mollit anim id est laborum.

Emil Glahn
Medlem

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua. Ut enim ad minim veniam, quis nostrud exercitation ullamco laboris nisi ut aliquip ex ea commodo consequat.

Duis aute irure dolor in reprehenderit in voluptate velit esse cillum dolore eu fugiat nulla pariatur. Excepteur sint occaecat cupidatat non proident, sunt in culpa qui officia deserunt mollit anim id est laborum.

Emil Glahn
Medlem

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua. Ut enim ad minim veniam, quis nostrud exercitation ullamco laboris nisi ut aliquip ex ea commodo consequat.

Duis aute irure dolor in reprehenderit in voluptate velit esse cillum dolore eu fugiat nulla pariatur. Excepteur sint occaecat cupidatat non proident, sunt in culpa qui officia deserunt mollit anim id est laborum.

Hold dig opdateret

Vil du være blandt de første til at høre nyt om projektet?